[ tilbage ] [ Indhold ] [ 1 ] [ 2 ] [ 3 ] [ 4 ] [ 5 ] [ 6 ] [ 7 ] [ 8 ] [ 9 ] [ 10 ] [ 11 ] [ 12 ] [ næste ]

Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 på Intel x86
Kapitel 3 - Inden installation af Debian GNU/Linux


3.1 Overblik over installationsprocessen

Her er en oversigt over de trin, du skal gennem under installationsprocessen.

  1. Oprettelse af partitionérbar plads til Debian på din harddisk.
  1. Find og/eller hent kerne- og driverfiler (gælder ikke brugere af Debian-cd'er)
  1. Opsætning af opstartsdisketter eller placering af opstartsfiler (gælder normalt ikke brugere af Debian-cd'er, da de kan opstarte fra en af cd'erne)
  1. Opstart af installationssystemet
  1. Opsætning af tastatur
  1. Opret og montér Debianpartitioner
  1. Angiv placering af kerne og drivere
  1. Vælg, hvilke ekstra drivere, der skal indlæses.
  1. Opsætning af netværk.
  1. Påbegynd automatisk hentning/installation/opsætning af basissystemet.
  1. Opsætning af opstart af Linux eller flere systemer.
  1. Start det nyinstallerede system op og udfør endelig opsætning.
  1. Installér yderligere opgavepakker og Debianpakker efter eget valg.

3.2 Sikkerhedskopiér dine eksisterende data!

Sørg for at sikkerhedskopiere alle filer på dit nuværende system, inden du starter. Hvis det er første gang, et ekstra styresystem skal installeres på din computer, bliver du sandsynligvis nødt til at ompartitionere din disk, så der bliver plads til Debian GNU/Linux. Hver gang du partitionerer din disk, bør du regne med risikoen for at miste alle data på disken, uanset hvilket program, du gør det med. Programmerne, der bruges under installationen, er ret stabile, og de fleste har været brugt i flere år. Selv efter sikkerhedskopiering bør du tænke nøje over dine svar og handlinger. To minutters omtanke kan spare dig for timers unødvendigt arbejde.

Hvis du vil kunne starte flere systemer op, skal du sikre dig, at du har distributionsmediet til alle andre eksisterende styresystemer ved hånden. Specielt kan du komme ud for at skulle geninstallere dit styresystems opstartsindlæser — eller i mange tilfælde hele styresystemer og alle filer på de berørte partitioner — hvis du ompartitionerer dit opstartsdrev.


3.3 Oplysninger, du får brug for


3.3.1 Dokumentation

Installationsvejledning:
install.da.txt
install.da.html
install.da.pdf
Den fil, du læser nu — i formaterne ren ASCII, HTML og PDF.
Kursus i dselect
Kursus i brugen af programmet dselect. Dette er en af de måder, du kan installere yderligere pakker på dit system efter den grundlæggende installation er overstået.
Linux Hardware Compatibility HOWTO
Oplysninger om kompatibilitet for Intel x86-udstyr.
Manualsider for partitioneringsprogrammer:
fdisk.txt
cfdisk.txt
Manualsider for partitioneringsprogrammerne, der benyttes under installationsprocessen.
.../current/md5sum.txt
Liste med MD5-kontrolsummer for programfilerne. Hvis du har programmet md5sum, kan du sikre dig, at dine filer ikke er ødelagte ved at køre md5sum -v -c md5sum.txt.

3.3.2 Kilder med oplysninger om udstyr

Oplysninger om udstyr kan findes i:

         Oplysninger om udstyr, der skal bruges under installationen
     +-------------------------------------------------------------------+
     |Udstyr  |             Oplysninger, du kan få brug for              |
     |--------+----------------------------------------------------------|
     |        |  * Hvor mange, du har.                                   |
     |        |  * Deres rækkefølge på systemet.                         |
     |Hard-   |  * Om typen er IDE eller SCSI (oftest IDE).              |
     |diske   |  * Mængden af ledig plads.                               |
     |        |  * Partitioner.                                          |
     |        |  * Partitioner, hvor andre styresystemer ligger.         |
     |--------+----------------------------------------------------------|
     |        |  * Model og producent.                                   |
     |        |  * Understøttede opløsninger.                            |
     |Skærm   |  * Horisontal opdateringsfrekvens.                       |
     |        |  * Vertikal opdateringsfrekvens.                         |
     |        |  * Farvedybde (antal mulige farver).                     |
     |        |  * Skærmstørrelse.                                       |
     |--------+----------------------------------------------------------|
     |        |  * Type: seriel, PS eller USB.                           |
     |Mouse   |  * Port.                                                 |
     |        |  * Producent.                                            |
     |        |  * Antal knapper.                                        |
     |--------+----------------------------------------------------------|
     |Network |  * Model og producent.                                   |
     |        |  * Netkortets type.                                      |
     |--------+----------------------------------------------------------|
     |Printer |  * Model og producent.                                   |
     |        |  * Understøttede opløsninger.                            |
     |--------+----------------------------------------------------------|
     |        |  * Model og producent.                                   |
     |Grafik- |  * Mængden af tilgængelig grafik-RAM.                    |
     |kort    |  * Understøttede opløsninger og farvedybder (disse skal  |
     |        |    sammenholdes med din skærms formåen).                 |
     +-------------------------------------------------------------------+

3.3.3 Udstyrets kompatilitet

Mange mærkevareprodukter fungere problemfrit på Linux. Desuden forbedres udstyr til Linux dagligt. Dog virker Linux endnu ikke med helt så mange typer udstyr som visse andre styresystemer.

Specielt kan Linux generelt ikke fungere med udstyr, der kræver en version af Windows for at køre.

Selvom noget af det Windows-specifikke udstyr kan bringes til at køre på Linux, vil det ofte kræve en ekstra indsats. Desuden kan Linuxdrivere til Windows-udstyr normalt kun køre under en bestemt version af Linuxkernen. Derfor kan de hurtigt blive forældede.

De såkaldte win-modems er det mest almindelige eksempel på sådan noget udstyr. Dog kan bl.a. printere også være Windows-specifikke.

Du kan tjekke udstyrets kompatilitet med at:


3.3.4 Netværksopsætning

Hvis din computer er forbundet med netværket 24 timer i døgnet (dvs. en ethernet eller tilsvarende forbindelse — ikke en PPP-forbindelse), bør du bede dit netværks systemadministrator om følgende oplysninger: Hvis din administrator på den anden side fortæller, at han anbefaler at benytte sig af en eksisterende DHCP-server, behøver du ikke disse oplysninger, da DHCP-serveren kan sende dem direkte til din maskine under installationsprocessen.

Hvis din computers eneste netværksforbindelse går via en seriel port ved brug af PPP eller tilsvarende opkaldsforbindelser, vil du ikke kunne installere basissystemet via netværket. For at installere systemet, skal du i dette tilfælde bruge en cd, indlæse basispakkerne på en eksisterende harddiskpartition eller forberede en diskette, der indeholder disse pakker. Se Opsætning af PPP, Section 8.9 nedenfor for oplysninger om, hvordan du sætter PPP op under Debian, når systemet er installeret.


3.4 Afgør systemets formål

Det er vigtigt at afgøre, hvad slags maskine du er ved at opbygge. Dette vil være afgørende for, hvor meget diskplads, dit Debiansystem vil kræve. Her er en række forskellige Debian-systemopsætninger:


3.5 Imødekom kravene til udstyret

Når du har indsamlet oplysninger om din maskines udstyr, bør du tjekke at det kan lade sig gøre at gennemføre den installationstype, du ønsker.

Afhængig af dine behov, kan du muligvis klare dig med lidt mindre end det anbefalede udstyr, der beskrives herunder. Dog kan det ende i frustration, hvis rådene ikke følges. Der anbefales mindst en Pentium 100 til arbejdsstationer og Pentium II-300 til en server.

         Anbefalede minimumskrav til systemet
           +-------------------------------------------+
           |Installationstype|    RAM     |  Harddisk  |
           |-----------------+------------+------------|
           |Tekstskærm       | 16 megabyte|450 megabyte|
           |-----------------+------------+------------|
           |Grafisk          | 64 megabyte|  1 gigabyte|
           |-----------------+------------+------------|
           |Server           |128 megabyte|  4 gigabyte|
           +-------------------------------------------+

Her er nogle eksempler på typiske konfigurationer af Debiansystemer. Du kan også få en idé om de forskellige programpakkers behov for diskplads i Opgavernes pladskrav, Section 11.4.

Standard-server
Dette er en lille serverprofil, der er nyttig for en skrabet server, der ikke har ret mange behageligheder for skalbrugere. Den indeholder en FTP-server, en webserver, DNS, NIS og POP. 50MB diskplads burde være nok for dette. Derudover vil du få brug for plads for de data, serveren skal indeholde.
Opkald
En standard arbejdscomputer, der indeholder X-vinduessystemet, grafikprogrammer, lyd, tekstredigering o.s.v. Pakken vil fylde omkring 500MB.
Arbejdskonsol
En mere skrabet brugermaskine uden X-vinduessystemet eller X-programmer. Muligvis passende for en bærbar eller mobil computer. Størrelsen er omkring 140MB.
Udvikler
En arbejdscomputer med alle udviklingspakkerne, såsom Perl, C, C++ o.s.v. Størrelsen er omkring 475MB. Forudsat, at du tilføjer X11 og enkelte andre pakker til andre formål, bør du i alt regne med omkring 800MB til denne maskintype.

Husk, at disse størrelser ikke omfatter alle de andre almindelige ting, som normalt medregnes — såsom brugerfiler, post og data. Det er altid bedst at være rundhåndet, når man overvejer, hvor meget plads ens egne filer og data vil fylde. Især indeholder Debians /var-partition en masse status-information. dpkg-filer (med oplysninger om alle installerede pakker) kan let fylde 20MB. Med logfiler m.m. bør du normalt afsætte mindst 50MB til /var.


3.6 Forberedende partitionering for systemer med flere styresystemer

Med partitionering af din disk menes ganske enkelt det at opdele din disk i flere dele. Hver del er uafhængig af de andre. Det svarer groft sagt til at sætte mure op i et hus. Hvis du sætter møbler i ét rum, berører det ikke de andre.

Hvis du allerede har et styresystem på dit system (Windows95, Windows NT, OS/2, MacOS, Solaris, FreeBSD, …) og ønsker at have Linux på den samme disk, vil du være nødt til at ompartitionere disken. Debian kræver egne diskpartitioner og kan ikke installeres på Windows- eller MacOS-partitioner. Debian vil være i stand til at dele visse partitioner med andre Linux-systemer, men det beskrives ikke her. I det mindste vil du få brug for en dedikeret partition til Debians rodfilsystem.

Partitioneringsværktøjer i dit eksisterende styresystem kan give dig oplysninger om dine nuværende partitioner. F.eks. fdisk eller PartitionMagic. Partitioneringsværktøjer kan sagtens vise de eksisterende partitioner uden at foretage ændringer.

Generelt vil det ødelægge alt indholdet, når man ændrer en partition med et eksisterende filsystem. Derfor bør du altid lave en sikkerhedskopi, før du laver nogen form for ompartitionering. Med hus-analogien ville du sikkert vælge at fjerne alle møbler, før du flytter en mur, da du ellers kan risikere at ødelægge dem. Heldigvis er der et alternativ for nogle brugere. Se Tabsfri ompartitionering ved opstart fra DOS, WIN-32 eller OS/2, Section 3.6.1.1.

Hvis din computer har mere end én harddisk, kan det være, at du helt vil afsætte en af harddiskene til Debian. I så fald behøver du ikke at partitionere den disk, før du opstarter installationssystemet. Installationsprogrammets eget partitioneringsprogram kan selv klare denne opgave.

Hvis din maskine kun har én harddisk, og du ønsker fuldstændigt at erstatte det eksisterende styresystem med Debian GNU/Linux, kan du vente med at partitionere til selve installationsprocessen (Partitionering til Debian, Kapitel 6), efter du har opstartet installationssystemet. Det virker dog kun, hvis du vil starte installationsprogrammet op fra disketter, cd-rom eller filer fra en tilsluttet maskine. Hvis du startede op fra filer placeret på den harddisk, du ønsker at partitionere, ville du slette opstartsfilerne. Så måtte du bare håbe, at installationen lykkedes i første forsøg. Du bør i det mindste have en eller anden alternativ måde at genetablere maskinen på. F.eks. det oprindelige styresystems disketter eller cd'er.

Hvis din maskine allerede har flere partitioner, og tilstrækkelig diskplads kan frigøres ved at slette eller erstatte en eller flere af dem, kan du du også vente og benytte Debianinstallationens partitioneringsprogram. Du bør dog stadig læse det følgende, da der kan være andre forhold, der gør, at du alligevel skal partitionere inden selve installationen.

I alle andre tilfælde vil du være nødt til at ompartitionere din disk, inden du begynder selve installationen, så du kan lave plads til Debian. Hvis nogle af partitionerne vil blive styret af andre styresystemer, bør du oprette disse partitioner med disse systemers partitioneringsprogrammer. Vi anbefaler, at du ikke forsøger at oprette Debian Linux-partitioner med andre styresystemers værktøjer. I stedet bør du nøjes med at oprette de partitioner, du vil beholde til dine andre styresystemer.

Hvis ud skal installere flere styresystemer på samme maskine, bør du installere de andre systemer før du installerer Linux. Bl.a. kan installation af Windows ødelægge muligheden for at starte Linux eller opfordre dig til at formatere partitioner, den ikke kender.

Det kan godt lade sig gøre at reparere eller sno sig udenom disse problemer. Men du slipper for besværet, hvis du installerer de andre systemer først.

Hvis du har én harddisk med én partition (en typisk situation på personlige computere), og ønsker at kunne starte både det oprindelige styresystem og Debian op, er du nødt til at:

  1. Tage sikkerhedskopi af alt på computeren
  1. Starte op med det oprindelige styresystems installationsprograms medie såsom cd-rom eller disketter
  1. Brug de oprindelige partitioneringsværktøjer til at oprette systempartitioner til den oprindelige systemtype. Efterlad enten en tom partition eller ikke-partitioneret diskplads til Debian GNU/Linux
  1. Installér det oprindelige styresystem på dets nye partition.
  1. Start det oprindelige system op for at tjekke, at alt er o.k., og hent Debian-installationsprogrammets opstartsfiler.
  1. Start Debians installationsprogram op, og fortsæt installationen af Debian.

3.6.1 Partitionering i DOS eller Windows

Hvis du arbejder med eksisterende FAT- eller NTFS-partitioner, anbefales det at du enten bruger nedenstående fremgangsmåde eller de oprindelige Windows- eller DOS-værktøjer. Ellers er det egentlig ikke nødvendigt at partitionere fra DOS eller Windows: Linux' partitioneringsværktøjer vil generelt klare det bedre.

Men hvis du har en stor IDE-disk, og hverken bruger LBA-adressering, mellemliggende drivere (sommetider fra harddisk-producenterne) eller en ny BIOS (fra 1998 eller senere), der indeholder udvidelser til at tilgå store diske, skal du placere din Debian-opstartspartition med omtanke. I dette tilfælde er du nødt til at lægge opstartspartitionen indenfor de første 1024 cylindre på harddisken (normalt de første 524 megabyte på disken uden BIOS-omsætning). Det kan kræve, at du flytter eksisterende FAT- eller NTFS-partitioner.


3.6.1.1 Tabsfri ompartitionering ved opstart fra DOS, WIN-32 eller OS/2

En af de mest typiske installationer sker på et system, der allerede har DOS (herunder Windows 3.1), Win32 (såsom Windows 95, 98, NT) eller OS/2, og man ønsker at lægge Debian på samme disk uden at ødelægge det eksisterende system. Som det forklares i Valg af partitioner til Debian og disses størrelse, Section 6.1, vil det næsten med sikkerhed ødelægge data på en partition, når man prøver at mindske dens størrelse, hvis ikke man tager særlige forholdsregler. Metoden, der beskrives her, virker utroligt godt i praksis, selvom den ikke kan garanteres at beskytte dine data. Som en forholdregel, bør du lave en sikkerhedskopi.

Inden du går videre, bør du have besluttet, hvordan du vil opdele disken. Den metode, der beskrives i dette afsnit vil kun kløve en partition i to dele. Den ene vil indeholde det oprindelige styresystem og den anden vil blive brugt af Debian. Under installationen af Debian vil du få mulighed for at bruge Debians andel af disken på den måde, du selv finder bedst. Dvs. som swap eller som et filsystem.

Idéen er et flytte alle data på partitionen til begyndelsen, før man ændrer partitionsoplysningerne, sådan at intet tabes. Det er vigtigt, at du gør så lidt, som muligt, mellem dataflytningen og ompartitioneringen for at minimere chancen for, at en fil bliver lagt nær enden af partitionen, da dette vil mindske den plads, det er muligt at tage fra partitionen.

Det første, der kræves, er en kopi af programmet fips, som ligger i tools/-kataloget på dit nærmeste Debian-filspejl. Udpak arkivet og kopiér filerne RESTORRB.EXE, FIPS.EXE og ERRORS.TXT til en opstartsdiskette. Du kan lave en opstartsdiskette med kommandoen sys a: i DOS. fips ledsages af en virkelig god dokumentation, som du kan have nytte af at læse. Du bør absolut læse dokumentationen, hvis du bruger diskkomprimering eller en diskmanager. Opret disken og læs dokumentationen før du defragmenterer disken.

Det næste, der kræves, er at flytte alle data til starten af partitionen. defrag, som følger med DOS 6.0 og senere versioner, kan let gøre dette. fips's dokumentation har en liste over andre programmer, der kan gøre det. Bemærk, at hvis du har Windows 95, skal du køre defrag derfra, da DOS ikke forstår VFAT, der bruges til at understøttelsen af de lange filnavne, som Windows har benyttet siden version 95.

Efter kørsel af defragmenteringsprogrammet (som kan tage et godt stykke tid på en stor disk), skal du genstarte med den fips-diskette, du lavede, i diskettedrevet. Tast herefter a:\fips og følg instruktionerne.

Husk, at der findes mange andre partitionshåndteringer, hvis ikke fips kan klare det for dig.


3.6.1.2 DOS-partitioner

Hvis man partitionerer DOS-drev eller ændrer størrelsen på DOS-partitioner med Linux-værktøjer, er der mange, der får problemer med at arbejde med de resulterende FAT-partitioner. For eksempel har nogle meldt om forringet ydelse, problemer med scandisk eller andre mærkelige fejl i DOS eller Windows.

Tilsyneladende er det en god idé at udfylde de første par sektorer med nuller, når man opretter eller ændrer størrelsen på en DOS-partition. Gør dette under Linux, inden du kører DOS's format-kommando:

     dd if=/dev/zero of=/dev/hdXX bs=512 count=4

3.7 Opsætning af udstyr og styresystem før installationen

Dette afsnit vil lede dig gennem en eventuel forberedende opsætning af udstyret, som skal udføres inden du installerer Debian. Generelt omfatter det at tjekke og eventuelt ændre "firmware"-indstillingerne i dit system. "Firmware" er det grundprogram, der bruges af udstyret. Det kan aktiveres under opstartsprocessen (efter, du har tændt for maskinen). Der vil blive peget på kendte problemer med udstyret, der kan påvirke stabiliteten af Debian GNU/Linux på dit system.


3.7.1 Adgang til BIOS opsætningsmenu.

BIOS indeholder de grundlæggende funktioner til at starte din maskine op og give dit styresystem adgang til maskinens dele. Dit system har sandsynligvis en opsætningsmenu, som bruges til at sætte BIOS op. Inden du installerer, skal du sikre dig, at BIOS er sat korrekt op. I modsat fald kan du opleve lejlighedsvise nedbrud eller være ude af stand til at installere Debian.

Resten af dette afsnit er taget fra den engelske PC Hardware FAQ, der besvarer spørgsmålet: "Hvordan får du adgang til CMOS-opsætningsmenuen?". Det, du skal gøre for at få adgang til opsætningsmenuen i BIOS (eller "CMOS") afhænger af, hvem der har skrevet dit BIOS-program:

[Fra: burnesa@cat.com (Shaun Burnet)]

AMI BIOS
Del-tasten under selvtesten (eng: power on self test, "POST")
Award BIOS
Ctrl-Alt-Esc eller Del-tasten under POST
DTK BIOS
Esc-tasten under POST
IBM PS/2 BIOS
Ctrl-Alt-Ins efter Ctrl-Alt-Del
Phoenix BIOS
Ctrl-Alt-Esc eller Ctrl-Alt-S eller F1

Oplysninger om, hvordan du aktiverer andre BIOS-rutiner kan findes i http://www.tldp.org/HOWTO/mini/Hard-Disk-Upgrade/install.html.

Visse Intel x86-maskiner har ingen CMOS-opsætningsmenu i BIOS'en. De kræver et CMOS-opsætningsprogram. Hvis du ikke har disketten "Installation" eller "Diagnostics" til din maskine, kan du forsøge at bruge et shareware/freeware-program. Prøv at se ftp://ftp.simtel.net/pub/simtelnet/msdos/.


3.7.2 Valg af opstartsenhed

Mange BIOS-opsætningsmenuer giver dig adgang til at angive de enheder, der bruges til at starte systemet op. Indstil den til at se efter opstartbare styresystemer på A: (det første diskettedrev), så eventuelt det første cd-rom-drev (fremstår muligvis som D: eller E:), og til sidst fra C: (den første harddisk). Denne indstilling vil lade dig starte op fra enten en diskette eller en cd-rom, hvilket er de to mest almindelige opstartsenheder til installation af Debian.

Hvis du har en nyere SCSI-controller forbundet med et cd-rom-drev, kan du normalt opstarte fra cd-rommen. Alt, hvad du skal gøre er, at aktivere opstart fra cd-rom i din controllers SCSI-BIOS.

Her følger nogle detaljer om, hvordan man angiver opstartsrækkefølgen. Husk at genskabe den tidligere opstartsrækkefølge, når Linux er installeret, så du kan genstarte maskinen fra harddisken.


3.7.2.1 Ændring af opstartsrækkefølgen på IDE-maskiner

  1. Når din maskine starter, trykker du på de taster, der giver dig adgang til BIOS-værktøjet. Det er ofte Delete-tasten, og beskrives i manualen til din maskine.
  1. Find opstartsrækkefølgen (boot sequence) i opsætningsprogrammet. Placeringen afhænger af din BIOS, men du skal kigge efter et felt, der indeholder drevnavne.

    På IDE-maskiner er det ofte C, A, cdrom eller A, C, cdrom.

    C er harddisken, A er diskettedrevet.

  1. Ret opstartsrækkefølgen så cd-rommen eller diskettedrevet er først. Normalt ændrer du feltets indhold med tasterne PgUp og PgDn.
  1. Gem din ændring. Der vil være instruktioner på skærmen, der forklarer, hvordan du gemmer ændringerne på din maskine.

3.7.2.2 Ændring af opstartsrækkefølgen på SCSI-maskiner

  1. Når din maskine starter, trykker du på de taster, der giver dig adgang til SCSI-opsætningsværktøjet.

    Du kan starte SCSI-opsætningsværktøjet under maskinens opstart, efter hukommelsen er tjekket og beskeden om, hvordan du starter BIOS-værktøjet er vist.

    De tastetryk, du skal bruge, afhænger af værktøjet. Det er ofte Ctrl-F2, og beskrives i manualen til din maskine.

  1. Find værktøjet, der ændrer opstartsrækkefølgen.
  1. Indstil værktøjet sådan at cd-drevets SCSI-ID ligger først på listen.
  1. Gem din ændring. Der vil være instruktioner på skærmen, der forklarer, hvordan du gemmer ændringerne på din maskine. Ofte skal du trykke på F10.

3.7.2.3 Opsætning af cd-rom

Visse BIOS-systemer (såsom Award BIOS) giver dig mulighed for automatisk bestemmelse af cd-hastigheden. Du bør undgå dette og i stedet f.eks. sætte den til den laveste hastighed. Hvis du får seek failed-fejlbeskeder, kan det være her, fejlen ligger.


3.7.2.4 "Extended" vs. "Expanded" hukommelse

Hvis dit system indeholder både 'extended' og 'expanded' hukommelse, så indstil det således, at der er mest muligt 'extended' og mindst muligt 'expanded'. Linux kræver 'extended' hukommelse og kan ikke bruge 'expanded' hukommelse.


3.7.2.5 Virusbeskyttelse

Slå eventuelle funktioner til virus-advarsler fra i din BIOS. Hvis du har et virusbeskyttelses-kort eller anden specielt udstyr, bør du sikre dig, at det er deaktiveret eller fysisk fjernet, mens GNU/Linux kører. De er ikke kompatible med GNU/Linux. Desuden er virusser stort set ukendte i Linux på grund af Linuxkernens filrettigheder og beskyttede hukommelse. [3]


3.7.2.6 Skygge-ram

Dit bundkort tilbyder muligvis skygge-ram eller BIOS-mellemlager. Disse indstillinger kan have navne som "Shadow RAM", "Video BIOS Shadow", "C800-CBFF Shadow" o.lign. Deaktivér al skygge-ram. Skyggeram gør adgangen til rom'erne på bundkort og controller-kort hurtigere. Linux bruger overhovedet ikke disse rom'er efter opstarten, da det har sit eget, hurtigere 32-bit-programmel til erstatning for 16-bit-programmellet i rom'erne. Deaktivering af skygge-ram kan frigøre noget af det, så det kan bruges som almindelig hukommelse for programmer. Skyggeram kan forstyrre Linux' adgang til visse maskindele.


3.7.2.7 Diverse BIOS-indstillinger, du skal passe på

Hvis din BIOS tilbyder noget i retningen af "15-16MB hukommelseshul" ("15-16 MB Memory Hole"), skal du deaktivere dette. Linux forventer at finde hukommelse der, hvis ram-mængden rækker så langt.

Vi har fået rapporter om et Intel Endeavor-bundkort, hvorpå der er en funktion kaldet "LFB" eller "Linear Frame Buffer". Den havde to indstillinger: "Disabled" og "1 Megabyte". Sæt den til "1 Megabyte". Når den var "Disabled", blev installationsdisketten ikke indlæst ordentligt, så systemet brød ned. I skrivende stund er vi ikke klar over, hvad det går ud på — det viste sig blot kun at virke med den indstilling.


3.7.2.8 Avanceret strømstyring

Hvis dit bundkort tilbyder strømstyring ("Advanced Power Management", APM), skal du indstille den sådan, at strømstyringen styres af APM. Slå neddroslings-funktionerne ("doze", "standby", "suspend", "nap" og "sleep") fra, og deaktivér harddiskens nedluknings-ur. Linux kan overtage styringen af disse, og gør det bedre end BIOS'en. Den udgave af styresystemet, som installations-disketterne benytter, bruger dog ikke APM, da der har været rapporteret om problemer med et bærbart system, der brød ned, når Linux' APM-driver blev sat op. Så snart, du har installeret Linux, kan du opbygge din egen tilpassede udgave af Linuxkernen. Se fremgangsmåden i Oversættelse af en ny kerne, Section 9.6.


3.7.3 Problemer med udstyr, man skal passe på

Mange har prøvet at køre deres 90 MHz-CPU ved 100 MHz og lignende. Det virker nogen gange, men er følsomt overfor temperaturen og andre faktorer, og kan rent faktisk skade dit system permanent. En af denne vejlednings forfattere havde "overclocket" sit eget system i et år, hvorefter systemet begyndte at afbryde med uventede signaler, når han kompilerede styresystemets kerne. Problemet blev løst, da han skruede systemets hastighed ned på fabrikshastigheden.

Oversætteren gcc er ofte det første program, der afbrydes i tilfælde af fejl i hukommelsesmoduler (eller andre problemer med at udstyret utilsigtet ændrer data), da det opbygger kæmpe datastrukturer, som det gennemlæser mange gange. En fejl i disse datastrukturer vil få det til at udføre en ulovlig instruktion eller tilgå en ikke-eksisterende adresse. Symptomerne er, at gcc afbrydes på grund af et uventet signal.

De allerbedste bundkort understøtter paritets-ram, og vil rent faktisk kunne fortælle dig, hvis dit system har fejl i en enkelt bit i rammen. Desværre har de ikke nogen måde at rette fejlen på, så de bryder normalt ned med det samme ved en sådan fejl. Det er dog bedre at få at vide, at du har fejlbehæftet hukommelse, end at den ubemærket indlægger fejl i dine data. Derfor har de bedste systemer bundkort, der understøtter paritet og ægte paritets-moduler. Se Falsk eller "virtuel" paritets-ram, Section 2.6.3.

Hvis du har ægte paritets-ram og dit bundkort kan håndtere det, bør du sikre dig, at de BIOS-indstillinger, der får bundkortet til at melde om hukommelses-paritetsfejl, er aktiverede.


3.7.3.1 Turbo-knappen

Mange systemer har en turbo-knap, der styrer CPU'ens hastighed. Vælg den hurtige indstilling. Hvis din BIOS lader dig deaktivere programmers adgang til turboknappen ("software control of CPU speed"), så gør dette og lås systemet i højhastigheds-indstillingen. Vi har fået en rapport om et system, hvor Linux under søgning efter udstyr kunne komme til at røre turboknappen.


3.7.3.2 Cyrix CPU'er og diskettefejl

Mange brugere af Cyrix-CPU'er har været nødt til at slå mellemlageret ("cache") i deres system fra under installationen, da disketten ellers fejlaflæses. Hvis du er nødt dette, skal du endelig genaktivere mellemlageret efter installationen, da systemet kører betydeligt langsommere uden mellemlageret.

Vi tror ikke nødvendigvis, at det er Cyrix-CPU'ens fejl. Det er muligvis noget, Linux kan omgå. Vi vil fortsat følge problemet. For de teknisk interesserede, kan vi nævne at vi mistænker mellemlageret for at blive ødelagt under et skift fra 16-bit til 32-bit kode.


3.7.3.3 Opsætning af udvidelseskort

Du kan være nødt til at ændre indstillinger eller flytte jumpere på din computers udvidelseskort. Visse kort har opsætningsmenuer, mens andre er afhængige af jumpere. Denne vejledning kan ikke gøre sig håb om at give oplysninger om samtlige maskinenheder. Men vi håber, den giver nyttige generelle tips.

Hvis nogen kort bruger "mapped memory", bør hukommelsen blive lagt ("mapped") et sted mellem 0xA0000 og 0xFFFFF (fra 640K til lige under 1 megabyte) eller på en adresse, der er mindst 1 megabyte højere end den totale ram-mængde på dit system.


3.7.3.4 USB-tastaturer

Hvis du ikke har et AT-tastatur, men kun en USB-model, er du nødt til at aktivere emulering af AT-tastatur i din BIOS. Se i manualen til dit bundkort og led i BIOS'en efter "Legacy keyboard emulation" eller "USB keyboard support". Det skal aktiveres for at kunne opstarte installationssystemet. Hvis du har aktiveret dette, og det virker, kan du blot fortsætte.

Hvis du ikke kan finde funktionen, kan det være at det altid er aktiveret og du kan fortsætte. Det kan også være, at din BIOS ikke giver mulighed for emulering af dette (så er det bare ærgeligt).

Hvis du finder funktionen og aktiverer den, men emuleringen holder op med at virke så snart din kerne er startet, er der heller ikke noget at gøre. Du kan prøve varianten "bf2.4", hvor roddisketten indeholder USB-modulerne. Hvis du installerer med disketter, får du brug for tastaturet inden USB-modulerne kan indlæses. I dette tilfælde kan det hjælpe at angive tilvalget "keytimer". kernen ikke burde afbryde emuleringen.

Nogle gange hænger emuleringen, men vågner efter et par minutter, så du bør vente lidt og derefter prøve at fortsætte. For at afhjælpe dette, kan du indlæse Linux's egne drivere til USB-tastaturer. Brug "modconf" til dette (trinnet "Sæt enhedsdrivermoduler op") og indlæs modulet usb-uhci eller usb-ohci.


3.7.3.5 Mere end 64 MB ram

Linuxkernen kan ikke altid finde ud af, hvor meget ram, du har installeret på systemet. Hvis du kommer ud for dette, kan du kigge på Opstartsparametre, Section 5.1.


[ tilbage ] [ Indhold ] [ 1 ] [ 2 ] [ 3 ] [ 4 ] [ 5 ] [ 6 ] [ 7 ] [ 8 ] [ 9 ] [ 10 ] [ 11 ] [ 12 ] [ næste ]

Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 på Intel x86

version 3.0.23, 15. May 2002
Bruce Perens
Sven Rudolph
Igor Grobman
James Treacy
Adam Di Carlo